I dette Highlight vil vi gerne dele et par inspirerende app's med dig, som bruger Apple Watch som led i at nå nye mål for en sundere livsstil.
Urets indbyggede app's for både Aktivitet og Træning er en glimrende start, og her på siden har vi også givet en Intro til aktivitetscirklerne på Apple Watch og delt opfølgende Highlights om de to nævnte app's. Har du ikke allerede set de andre Highlights, så anbefaler vi naturligvis at du kigger nærmere på dem.
En sund livsstil er naturligvis mere end motion og bevægelse. Derfor vil vi herunder give eksempler på app's til Apple Watch, som på andre måder kan hjælpe dig til en sundere hverdag.
Lifesum - Smartere spisevaner
I den anerkendte app' Lifesum kan du bl.a. få overblik over kalorie- og væskeindtag direkte som notifikation på urskiven. Du har også mulighed for at logge dagens væskeindtag direkte.
Lifesum hjælper flere end 50 millioner mennesker med at finde motivation og inspiration i hverdagens kost, så det passer til brugerens livsstil og smag.
Calm - Hjælp til bedre søvn, meditation og afslapning
I Apple Watch app'en Calm kan du få adgang til forskellige øvelser, afslapningsteknikker og meditationer, som alle hjælper dig til bl.a. at sove bedre og slappe af. Du får også adgang til udstrækningsøvelser direkte.
Calm er en anerkendt app' til søvn og meditation. App'en har flere end 100 millioner brugere og indeholder bl.a. ekslusive “Sleep stories” fra kendte personer som fx Matthew McConaughey, Stephen Fry, Rosé, Jerome Flynn og P!nk.
Pedometer++ - din iPhone som skridttæller
Med Pedometer++ på dit Apple Watch kan du nemt holde øje med dagens antal skridt direkte i app'en eller via en af de adskillige notifikationer til urskiven. Ganske som i app'en Træning kan du starte forskellige træningstyper og holde øje med skridt, distance, aktive kalorier og puls.
Pedometer++ tilbyder app's til både iPhone, Apple Watch og iMessage, hvor du hurtigt kan dele dagens opnåede antal skridt med venner og familie og holde eventuelle konkurrencer godt i gang.