En velproduceret hjemmevideo er ren historiefortælling, og selvom de vedhæftede billeder og videoklip viser handlingen, så kan der indimellem være brug for at tilføje noget tekst.
I dette Highlight vil vi derfor vise, hvordan du tilføjer farverige baggrunde som titelskærme, der fungerer godt eksempelvis til indledning eller afslutning i din hjemmevideo med iMovie. Baggrundene kan tilpasses i farve, og bagefter kan du indsætte animeret tekst.
Men lad os bare komme igang, så du kan se hvordan.
Sådan gør du
Når du har åbnet dit iMovie-projekt på iPhone, skal du trykke på + ikonet.
Dernæst skal du trykke Baggrunde.
Du har tre samlinger at vælge imellem. Ugennemsigtige, som egentlig er ensfarvede baggrunde. Dernæst Gradienter, som er to-farvede baggrunde, der senere kan tilpasses. Sidst, men ikke mindst, er der en lille samling Mønstre, som du kan indsætte og tilpasse i farverne.
Når du trykker på en baggrund, kan du indsætte den i dit projekt ved at trykke på + ikonet som vist herover.
For at tilpasse farverne skal du trykke på baggrunden i projektets tidslinje.
I øverste hjørne ser du nu farvevælgen, som enten består af én eller to af slagsen. Det kommer an på baggrunden.
Du kan naturligvis også lægge et filter på din baggrund via filtre-menuen nederst i højre hjørne.
Når du er klar til at tilføje tekst til din nyoprettede baggrund, så skal du trykke på T ikonet nederst som vist herover.
Her kan du nu se eksempler på animeret tekst, der nemt kan indsættes oven på baggrunden.
Når du vælger din ønskede stil, dukker der nu yderligere muligheder op for tilpasning af tekst som vist. Du kan eks. ændre font, farve, og om teksten skal blive vist under hele baggrundens længde.
Når du er klar til at se resultatet, så trækker du blot frem og tilbage på tidslinjen.