Hvis du har brug for at opdele et længere videoklip i filmprojektet, så kan du i dette Highlight lære, hvordan du gør.
Når man laver et filmprojekt og har tilføjet en stribe af indhold fra Fotos-app'en, kan det være en hjælp at kunne opdele videoklip - både for at skabe en naturligvis pause i længerevarende klip og for på den måde at kunne dele et foreviget øjeblik op og så adskille det fra hinanden på projektets tidslinje.
Vi tager udgangspunkt i både iMovie og Clips, da tricket er relevant i begge. Og foruden videoklip er det endda muligt at opdele et tilføjet foto i Clips. Mere om det herunder. Det er forholdsvis ligetil, så lad os bare komme igang.
Sådan opdeler du et videoklip i iMovie.
Når du har trukket dig frem til stedet i dit videoklip, der skal opdeles, så trykker du på videoklippet i tidslinjen.
Herfra kan du let og hurtigt trykke Opdel klippet.
Når opdelt vil der helt automatisk dukke en overgang frem, som du kan tilpasse efter eget ønske.
Sådan opdeler du et videoklip eller foto i Clips.
I Clips er der en tydeligvis visuel og dedikeret Opdel-knap tilgængelig lige over tidslinjen som vist herover.
Når du har valgt det videoklip eller foto, som du ønsker at opdele, og trykker Opdel, så åbner klippet. Herfra kan du trække stregen frem til det sted, du ønsker. Derefter trykker du Opdel.
Så er klippet delt i to, og nu kan du eks. trække de individuelle dele fra hinanden i rækkefølgen.