Med iOS 16 har du 30 dage til at gendanne slettede beskedsamtaler på iPhone, hvis du fortryder undervejs.
Hvis pladsen på iPhone er trang, forekommer Beskeder-app'en måske ikke som det mest åbenlyse sted at starte oprydningen. Mest af alt, fordi man måske ikke tillægger en tråd af besked-korrespondence betydning som noget, der som sådan fylder.
Men som tiden går, vokser samlingen af beskedsamtaler betragteligt, og deles der billeder, videoklip, GIF-animationer, iMessage-reaktioner og effekter, ja så fylder det også på lagringpladsen.
Det er også derfor, at mange under indstillinger til lagringspladsen ofte kan få hjælp til at frigive plads ved at slette gamle samtaler som vist herover.
Der er altså plads at hente ved at lave en grundig oprydning i Beskeder-app'en. Men skulle du komme til at slette en vigtig samtale, så kan du med iOS 16 gendanne den, inden den går helt tabt.
Du har 30 dage til at få det gjort, og herunder viser vi hvordan.
Sådan gør du
Åbn Beskeder-app'en, og tryk på Rediger-knappen øverst i venstre hjørne.
Tryk på Vis slettet for nylig.
Herfra kan du vælge ønskede samtaler og gendanne dem ved at trykke OK i øverste højre hjørne.