Nu kan du vælge, hvornår mails igen skal vises i din indbakke, så du ikke glemmer at få svaret tilbage.
Mange oplever det som en udfordrende og indimellem umulig opgave at holde stakken af indkomne mails nede på et niveau, hvor man kan følge med. Og derfor kan det også smutte at få sendt et vigtigt svar retur på en mail, som måske har puttet sig i bunken.
Fortryd afsendelsen af mails på iPhone med iOS 16
Netop derfor vil vi i dette Highlight se nærmere på en ny “Påmind mig” feature i Mail-app'en på iPhone, der sørger for, at mails, du har åbnet, men ikke svaret, ikke bliver glemt.
Med Påmind mig-funktionen kan du nemlig indstille en påmindelse på en mail, og på den måde sikre, at den pågældende mail dukker op igen.
Sådan gør du
I indbakken skal du starte med at trække mailen mod højre og så trykke Påmind mig som vist.
Nu kan du vælge Påmind mig om 1 time, Påmind mig i morgen eller Påmind mig senere…
Sidstnævnte giver mulighed for at vælge et helt specifikt tidspunkt.
Mails, som du ønsker at blive påmindet om, findes nu i en ny Påmind mig-mappe som vist.
Og når den valgte tid er gået, dukker mailen igen frem på låseskærmen, frisk i erindringen.