I dette Highlight ser vi nærmere på, hvordan listen af kontakter kan peppes op med personlige,
memoji-klistermærker.
Hvis du har læst artiklen "Lav et Memoji-profilbillede til Beskeder app’en", så ved du, at det er muligt at opdatere din eget kontaktbillede med et Animoji/Memoji klistermærke. Det smarte er - som du kan se til sidst i artiklen - at dem, du er i kontakt med, får mulighed for at opdatere deres kontakt på dig, med det billede, som du selv har valgt.
Det er dog ikke alle, der aktivt går ind og vælger et billede til deres profil. Derfor vil vi i dette Highlight vise en ny mulighed, som er kommet med iOS 16.
For nu kan du nemlig selv vælge at peppe kontakter op med Animoji/Memoji-klistermærker.
Sådan gør du
Når du har fundet den kontakt, som du ønsker at peppe op med et klistermærke, skal du trykke Rediger øverst i højre hjørne.
Tryk Tilføj foto.
På denne side kan du specialtilpasse billedet til din kontakt. Øverst kan du tage et billede, vælge et fra fotobiblioteket, vælge en emoji eller selv indtaste selvvalgte initialer.
Lige under kan du også vælge mellem fire, forskellige farver.
Men i Memoji-sektionen kan du vælge en Animoji/Memoji. Du kan udvide listen ved at trykke Se mere.
Når du har valgt din Animoji/Memoji, dukker siden op, hvor du kan tilpasse klistermærke. Du kan lave et unikt klistermærke via din ansigtsmimik til iPhones TrueDepth kamera, eller du kan vælge mellem en af de mange muligheder under.
Når du har valgt, trykker du Næste øverst i højre hjørne.
Tilpas billedet som ønsket i cirklen og tryk så Vælg.
Vælg en baggrundsfarve og afslut på OK.
Tryk OK igen.
Og en sidste gang på OK.
Nu er kontakten opdateret med det valgt Memoji-klistermærke.