Dette Highlight er en kort introguide til Animojis og Memojis, Apples livagtige og nærmest uendelig, personlige emojis.
Hvis du ejer en iPhone X eller nyere og ikke allerede er kommet igang med Animoji og Memoji, så er du havnet det helt rigtige sted. For i dette Highlight får du hjælp til at komme igang samt et par fif til, hvordan de kan bruges.
For ud over at de kan bruges i små videoklip, som du kan sende til familie og venner, så er det eksempelvis også muligt at bruge dem under FaceTime-opkald. Sidst, men ikke mindst, så får du også din egen, personlige klistermærke-pakke, du kan bruge til at sende i beskeder.
Hvordan bruger jeg Animojis og Memojis? - Sådan gør du
Opsætningen klares direkte i Apples egen Beskeder-app'.
Ikonet finder du i bunden af beskeder-app'en.
Frem popper nu den første Animoji, en sød lille mus, der bevæger sig efter dit ansigt. I nederste højre hjørne kan du starte en filmoptagelse på 30 sekunder.
Ønsker du at vælge en anden Animoji, så træk mod højre eller swipe op som vist herover for at se alle 27 Animojis.
Længst til venstre eller i oversigten som vist før kan du trykke på det store + ikon for at lave en Ny Memoji.
Herfra er det bare at prøve sig frem. Du skal starte med Hud, altså vælge hudfarve, eventuelle fregner, farve på kinder og skønshedspletter, inden du kan justere din Memoji videre på de kommende 11 sider.
Når du er færdig, så tryk OK i øverste højre hjørne. Nu har du din helt egen Memoji, som du kan bruge, og som følger din ansigtmimik til punkt og prikke.