En indstilling kan forhindre, at børn eller andre med adgang til din iPhone eller iPad kan slette apps.
Det kan være frustrerende, når en app er forvundet fra hjemmeskærmen, og vejen tilbage til normalen både kræver et besøg i App Store og i gemmerne for at finde eventuelle brugernavne og adgangskoder.
I dette Highlight skal vi se, hvordan vi fremadrettet kan sikre, at apps ikke kan slettes fra iPhone igen. I hvert fald ikke helt.
Det kræver en lille forklaring.
I mange år har det været sådan, at når man slettede en app fra hjemmeskærmen, så var den væk. Det ændrede sig med iOS 14. Nu kan man godt fjerne en app fra hjemmeskærmen, som stadig forbliver på iPhonen i det nye app-bibliotek.
Derfor skal en app slettes fra app-biblioteket, før den reelt er helt væk.
Med det forklaret, så kan man altså ikke undgå, at en app kan fjernes fra en hjemmeskærm. Det vil ungerne kunne gøre uanset hvad.
Men muligheden for reelt at slette app’en fra app-biblioteket og dermed enheden kan vi godt slå fra.
Sådan gør du
Åbn Indstillinger
Vælg Skærmtid
Vælg Indhold og anonymitet
Vælg Køb i iTunes og App Store
Vælg Sletning af apps og sæt den til Tillad ikke.
Som du kan se, er muligheden for at slette apps fra app-biblioteket nu forvundet.