Brug app-biblioteket til at finde dine apps.
Skub mod venstre fra hjemmeskærmen, indtil du ser app-biblioteket. Dine apps inddeles automatisk i kategorier. Du kan for eksempel se dine apps til sociale medier i kategorien Social. De apps, du bruger oftest, sorteres automatisk ud fra, hvor meget du bruger dem. Når du installerer nye apps, føjes de til dit app-bibliotek, men du kan ændre dette og selv angive, hvor nye apps skal downloades til.
Søg efter en app i appbiblioteket:
- Gå til app-bibliotek
- Tryk på søgefeltet, og indtast den app, du leder efter
- Tryk på appen for at åbne den
Slet en app fra appbiblioteket:
- Gå til app-bibliotek, og tryk på søgefeltet for at åbne listen
- Tryk og hold nede på app-ikonet, og tryk derefter på Slet app
- Tryk på Slet igen for at bekræfte
Find og skjul sider på din hjemmeskærm:
Med iOS 14 kan du nemt skjule sider for at strømline, hvordan din hjemmeskærm ser ud, og du kan når som helst tilføje dem igen. Sådan gør du:
- Tryk og hold nede på et tomt område på din hjemmeskærm
- Tryk på prikkerne næsten nederst på skærmen
- Tryk på cirklen under den side, du vil skjule
- Tryk på OK
Gentag ovenstående trin for at vise en side igen. Brug derefter app-biblioteket til hurtigt at finde de apps, der er skjult på de forskellige sider.
Flyt apps til app-biblioteket:
I stedet for at skjule en side på din hjemmeskærm kan du flytte individuelle apps fra hjemmeskærmen til app-biblioteket. Sådan gør du:
- Tryk på appen, og hold nede
- Tryk på Fjern app
- Tryk på Flyt til app-bibliotek
Angiv, hvor nye apps skal downloades til.
Sådan ændrer du den placering, som nye apps downloades til på din iPhone, eller hvilke meddelelser du får vist i app-biblioteket:
- Gå til Indstillinger –> Hjemmeskærm
- Vælg en indstilling