Den helt nye 10. generations iPad kommer i et Pro-design uden HJEM-knap og i fire, flotte farver.
Apple har onsdag aften, 18. oktober 2022, opdateret Apple Store med nye produkter, herunder den nye, 10. generations iPad.
Den kommer i et nyt, opsigtvækkende design, der minder om deres Pro-lineup. Det betyder et farvel til HJEM-knappen og den store ramme omkring displayet. For udenom den nye 10,9” Liquid Retina-skærm, der understøtter 1. generations Apple Pencil, er rammen iøjenfaldende mindre. Den minder meget om iPad Pro.
iPad (10. gen) kommer i farverne sølv, blå, lyserød og gul og er drevet af A14 Bionic-chippen.
Tænd/sluk-knappen øverst indeholder TouchID-sensor, så du nemt kan låse op, logge ind og betale med Apple Pay. Og du oplader iPad med det medfølgende USB-C opladekabel og 20 W USB-C strømforsyning.
Smartconnector er integreret, og det er derfor muligt nemt at tilkoble tilbehør som Magic Keyboard Folio eller Smart Folio.
Apple Pencil (1. Generation) kan tilkøbes og tilkobles iPad (10. gen.) Parring kræver det medfølgende USB-C til Apple Pencil-mellemstik, som følger med. Har du i forvejen en Apple Pencil (1. gen.), kan du tilkøbe det nødvendige mellemstik.
Apple iPad (10. gen.) koster fra 4499 kr. og fås fra den 26. oktober 2022 kl. 8:00.