Den 18. oktober annoncerede Apple den næste generation af Apple TV 4K, og nu kan den købes.
Hvad er nyt i Apple TV 4K?
Der er meget nyt, men her highlighter vi tre ting:
- Det nye Apple TV 4K har A15 Bionic-chippen, som giver meget hurtigere ydeevne, bedre respons og hurtigere navigation. Du får et langt bedre flow og dermed en bedre spilleoplevelse.
- Det nye Apple TV understøttes af HDR10+, så du kan se film og serier i den bedst mulige kvalitet med fantastisk gengivelse af detaljer og farver.
- Med Siri Remote er det superlet for dig at finde og se det indhold, du har lyst til. I løbet af efteråret introduceres dansk Siri i tvOS, og så kan du fx bare sige ”Hey Siri. Hvad skal jeg se?”, hvorefter du får skræddersyede anbefalinger. Du kan også bare bede Siri om at afspille bestemte film eller tv-serier mm.
Apple TV 4K fungerer selvfølgelig problemfrit med dine øvrige Apple-enheder.
Energieffektivitet og miljøpåvirkning
Det nye Apple TV 4K anvender næsten 30 procent mindre strøm end den forrige generation. Det er godt for din pengepung. Og for miljøet.
Den forbedrede effektivitet med A15 Bionic overflødiggør behovet for en indbygget blæser. Det nye design er derfor mere kompakt og bidrager til, at CO2-aftrykket reduceres med 25 procent i forhold til den forrige generation.
Apple TV 4K har 100 procent genanvendt guld i belægningen på flere printkort og 100 procent genanvendt tin i hovedbundkortets lodning. Kølemodulet er fremstillet af 80 procent genanvendt aluminium, mens Siri Remotes kabinet består af 100 procent genanvendt aluminium. Nydesignet emballage overflødiggør den udvendige plastindpakning, og over 90 procent af emballagen er fiberbaseret, hvilket bringer Apple tættere på målet om helt at undgå plast i al emballage inden 2025. Apple TV 4K-modellerne er fri for kviksølv, bromerede flammehæmmere, PVC og beryllium.