Med den nye Organisator-funktion i macOS Ventura kan du lave sæt af app's, som du kan vende tilbage til med et klik.
Den nyligt, udrullede opdatering til macOS byder på en ny Organisator-funktion, som hjælper med at holde orden i åbne app'-vinduer og samtidig sikre frit udsyn til det, du arbejder med. Har du ikke allerede læst introduktionen, så vil vi anbefale, at du starter med at klikke på linket herunder.
Intro til ny Organisator feature i macOS Ventura
I denne opfølgning vil vi vise, hvordan man grupperer app'-vinduer, så du kan lave et sæt, du nemt kan komme tilbage til med et klik. Det er lidt som Split-view, men uden at optage alt skærmpladsen.
Sådan gør du
Som du kan se herover, så arbejder vi i et Pages-dokument og har i venstre side en række af åbne app'-vinduer.
Vi ønsker at kombinere Pages-dokumentet med Noter i et sæt. Det gør vi ved at trække noter fra siden og ind i området, hvor pages-dokumentet allerede er.
Nu kan du se, at begge apps er tilgængelig i samme område, og der er fortsat udsyn til de andre åbne app's i venstre side af skærmen.
Vinduerne kan justeres i størrelse og placeres på skærmen, som du ønsker.
Hvis du trækker et app'-vindue tilstrækkeligt langt til venstre på skærmen, så glider rækken af åbne apps væk fra skærmen for at give plads til dit indhold.
Du kan dog nemt få adgang til dem igen ved blot at bevæge musen helt ud i venstre side af skærmen. Gør du det, vil rækken af åbne app'-vinduer glide ind over som vist.
Hvis du ønsker at splitte et sæt af app'-vinduer, så trækker du det ønskede app'-vindue mod venstre, hvorefter det genvinder sin plads i rækken af åbne app'-vinduer.