Det selvorganiserende App-bibliotek, der først fandt vej til iPhone, er med iPadOS 15 nu også at finde på iPad.
Da iOS 14 blev udrullet til alle iPhone-ejere i 2020, var en af de nyhederne app-biblioteket. En oversigt over alle installerede apps, inddelt intelligent efter relevante kategorier. Med app-biblioteket er det ikke længere nødvendigt selv at holde orden i app-samlingen via mapper o.lign.
App-bibliotek giver mulighed for mere orden, og muligheden for at der kan muges ud i nogle af de utallige sider af apps, da alle nu findes i app-biblioteket alligevel.
Med iPadOS 15 er App-biblioteket nu implementeret på iPad. Ikke kun som en seperat app-side placeret længst mod højre som på iPhone, men også som del af Dock’en.
Sådan virker det
Du finder app-biblioteket ved at trække ud mod højre side. Når du ikke kan komme længere, dukker app-biblioteket frem.
Men du finder også en genvej til app-biblioteket længst til højre på Dock som vist herover.
Når du trykker på den, springer app-biblioteket frem.
Funktionaliteten af app-bibliotek er nøjagtig som på iPhone, og som du kan se, er apps inddelt i relevante kategorier.
Du fremkalder en søgning ved at trække nedad eller ved at trykke på knappen Appbibliotek øverst.
I søgefunktionen er apps inddelt alfabetisk, og du kan lynscrolle i samlingen ved at trække vertikalt på listen af bokstaver i højre side.