Vis-funktionen på Mac er en uundværlig feature, der hurtigt lader dig se og redigere filer helt uden behov for at åbne apps og andet.
Uanset om man befinder sig i et vilkårligt Finder-vindue eller blandt skrivebordets rod, så kan det være svært at finde præcist det indhold, man leder efter.
En dobbelttryk på en fil åbner den tilhørende app, men er der mange, kan det hurtigt ende ud i en tidsomfattende rejse.
Heldigvis indeholder MacOS, styresystemet på Mac, en smart Vis-funktion, der gør det muligt at se et hurtigt eksempel på næsten alle filtyper helt uden at åbne den pågældende fil. Derudover får du smarte værktøjer ved hånden, så du eks. kan rotere et foto, tilpasse videoklip og bruge Markering helt uden at forlade Vis-funktionen.
Sådan gør du
Markér en fil ved at trykke en gang på den.
Nu kan du åbne Vis funktionen ved at trykke på mellemrumstasten.
Som du kan se herover, er det nu muligt at se et eksempel på indholdet. Et tryk på mellemrumstasten lukker Vis funktionen igen.
Fra Vis-funktionen kan du lynhurtigt rotere et foto. Du kan åbne Markerings-værktøjet eller tilpasse længden på et videoklip helt uden at åbne apps.