Apple har opgraderet AirPods Pro, og anden generation har fået bedre støjreduktion, touch-betjening og bedre batterilevetid.
Apples in-ear trådløse høretelefoner AirPods Pro er netop lanceret i 2. generation. Udadtil ligner de til forveksling forgængeren, men de gemmer på forbedringer både inde og ude.
AirPods Pro drives af den nye Apple-designede H2-chip, der ved hjælp af intelligente algoritmer leverer smartere støjreduktion, bedre lyd og mere effektiv batterilevetid.
Foruden tryksensoren kan man nu stryge fingeren op og ned ad staven for at justere lydniveauet.
De nye AirPods Pro har op til seks timers afspilningstid med aktiv støjreduktion slået til, og op til 30 timer, når du bruger etuiet.
Og det nye MagSafe-opladningsetui har fået et smart snorfæste, der gør det nemt at sætte etuiet fast på en rygsæk eller andet. Etuiet har også fået en indbygget højtaler, så du nemmere kan finde det via Find-app´en.
AirPods Pro og MagSafe-etuiet er sved- og vandafvisende (IPX4).