Hvis du har gang i et opkald fra AirPods og modtager endnu et, kan du nemt sætte det igangværende i venteposition og springe frem og tilbage.
Når man modtager et opkald, mens der allerede er gang i et, så kan det være svært både at få afsluttet det igangværende på en ordentlig måde og samtidig nå at besvare det nye, inden vedkommende har givet op og lagt på.
Derfor skal vi i dette Highlight se nærmere på muligheden for at holde gang i flere samtaler på én gang fra AirPods.
Metoden anhænger lidt af modellen, så i det nedenstående kan du få hjælp til både at
besvare endnu et opkald og springe frem og tilbage imellem de to.
Sådan gør du fra AirPods (1. og 2. generation)
Når du modtager et opkald, kan det besvares ved at trykke to gange på en af dine AirPods. Det er desuden også sådan, at du afslutter et opkald.
Modtager du endnu et opkald, kan du sætte det første i venteposition og besvare det nye ved at trykke to gange på en af dine AirPods. Du skifter mellem opkald ved at trykke to gange på en af dine AirPods.
Sådan gør du fra AirPods (3. generation) og AirPods Pro
Når du modtager et opkald, kan det besvares ved at trykke én gang på tryksensoren. Hvis du ønsker at afslutte et opkald, skal du trykke to gange på tryksensoren.
Modtager du endnu et opkald, kan du sætte det første i venteposition og besvare det nye ved at trykke én gang på tryksensoren. Du skifter mellem opkald ved at trykke én gang på tryksensoren.