Apple er meget ambitiøse – ikke blot med design og brugervenlighed, men også med deres miljømæssige påvirkning. Der er fx mange genbrugsmaterialer i en iPhone, herunder metaller.
Metaller er en knap ressource. Batteriet i din smartphone er fuldt af litium og kobolt, mens telefonens elektriske forbindelser gemmer på kobber, guld, sølv og wolfram. Og det er ikke noget, vi har uendelige reserver af. Derfor giver det god mening at genbruge mest muligt.
I den nye iPhone 14 er al guld i kabler og ledninger i kameraet genbrugt, og alle elementerne i magneter er også genbrug. Man bruger normalt jern, neodymium, aluminium, nikkel, kobolt og kobber til at lave magneter, og det er knappe ressourcer. Så vi er faktisk nødt til at tænke i genbrug.
BuyBack for miljøets skyld
Måske har du mobiltelefoner, laptops eller tablets liggende hjemme i skuffen. Som Humac-kunde har du mulighed for at aflevere disse enheder uafhængig af mærke og få kontant rabat ved køb af nyt udstyr i det, vi kalder BuyBack. På den måde sparer du penge og gør noget godt for miljøet. Du kan læse mere om BuyBack her
Hvad sker der med den tilbagekøbte enhed?
Alle enheder slettes altid for data. Hvis en tilbagekøbt enhed virker, som den skal, renses den og sælges til en ny kunde. En enhed, som ikke virker, bliver enten repareret og renset, før den sælges videre, eller skilt ad. Dele, som virker, bruges som reservedele, mens de øvrige dele sælges videre for metallernes værdi. Det er cirkulær økonomi og sund fornuft.