Når aftenens underholdning på tv’et er fundet, og du vil sikre hyggebelysning, så kan det klares direkte fra Apple TV.
Apples Hjem-app samler familiens smarthome-indkøb i én, samlet app. Så hvad end huset er udstyret med lys fra Phillips Hue, thermostater fra Tado eller noget helt tredje, så gælder reglen for iPhone-ejere, at “one app rules them all”.
Det fede ved Hjem-universet er, at funktionen er implementeret overalt i Apples produkter. I dette Highlight skal vi se lidt nærmere på integrationen i Apple TV, da der her er mulighed for nemt at tilgå favoritscenerne direkte. Det betyder, at du eksempelvis kan indstille hjemmet til biografbelysning i en fart, hvis familien har travlt med at komme igang med aftenens valgte underholdning.
Sådan gør du:
På Apple TV er der ingen dedikeret Hjem-app, som du finder på andre Apple-produkter. Men i det indbyggede Kontrolcenter finder du nemt adgang til de favoritscener, som er indstillet i Hjem-app'en.
For at tilgå Kontrolcenteret skal du trykke og holde knappen for TV/Kontrolcenter inde som vist herover.
Vælg så Hjem-ikonet.
Som du kan se herover, er der her nem adgang til at tænde/slukke for de ønskede scener.