Brug appen Fotos til at finde og se alle fotos og videoer på din iPad.
Sådan er fotos og videoer organiseret i Fotos.
Skub fra skærmens venstre kant, eller tryk på for at åbne indholdsoversigten og navigere i Fotos ved hjælp af knapperne Bibliotek, Til dig, Albummer og Søg.
-
Bibliotek: Gennemse dine fotos og videoer organiseret efter dage, måneder, år og alle fotos – se Gennemse fotos i dit bibliotek.
-
Til dig: Se dine minder, delte fotos, udvalgte fotos og deleforslag i et tilpasset feed – se Vis minder i fotos og Del fotos på iPad med Fælles album i iCloud.
-
Album: Se album, du har oprettet eller delt, og dine fotos organiseret automatisk i kategorier – f.eks. Personer og steder og Medietyper – se Organiser fotos i album.
-
Søg: Skriv i søgefeltet for at søge efter fotos ud fra dato, lokalitet, billedtekst eller genstande, de indeholder. Eller gennemse fotos, der allerede er grupperet efter vigtige begivenheder, personer, steder og kategorier. Se Søg i fotos.
Gennemse fotos i dit bibliotek.
Du kan gennemse dine fotos og videoer ud fra, hvornår de blev taget, ved at trykke på Bibliotek og vælge en af følgende muligheder:
-
År: Find hurtigt et bestemt år i dit fotobibliotek.
-
Måneder: Se samlinger af fotos, du har taget i løbet af en måned, organiseret efter betydningsfulde begivenheder som en familieudflugt, en social sammenkomst, en fødselsdagsfest eller en rejse.
-
Dage: Se dine bedste fotos i kronologisk rækkefølge grupperet efter optagelsestidspunkt og -sted.
-
Alle fotos: Se alle dine fotos og videoer.
Tip: Når du ser Alle fotos, kan du trykke på for at zoome ind eller ud, se fotos ud fra billedformat eller kvadratisk format, filtrere fotos eller se fotos på et kort.
Fotos fjerner lignende fotos og fyld (f.eks.skærmbilleder, whiteboardfotos og kvitteringer) fra oversigterne År, Måneder og Dage. Tryk på Alle fotos for at se alle fotos og videoer.
Se enkelte fotos.
Tryk på et foto for at se det på fuld skærm på din iPad.
Tryk to gange eller knib udad for at zoome ind på fotoet. Træk for at se andre dele af fotoet. Tryk to gange eller knib indad for at zoome ud igen.
Tip: Når du ser et Live Photo , kan du holde en finger på fotoet for at afspille det.
Tryk på , eller træk fotoet ned for at fortsætte med at gennemse, eller gå tilbage til søgeresultaterne.
Se oplysninger om fotos og videoer.
Du kan se oplysninger om et foto eller en video ved at trykke på eller skubbe op, mens du ser fotoet eller videoen på fuld skærm. Afhængigt af fotoet eller videoen får du vist følgende oplysninger:
-
Personer, der er identificeret på fotoet
-
Et billedtekstfelt til at beskrive fotoet eller videoen, så de nemmere kan findes i Søg
-
Emner registreret af Visuel søgning
-
Om fotoet blev delt med dig i Beskeder eller en anden app
-
Datoen og tidspunktet, hvor fotoet eller videoen blev taget – tryk på Juster for at redigere dato og tid
-
Metadata til kameraet, f.eks. objektiv, lukkerhastighed, arkivstørrelse m.m.
-
Hvor fotoet eller videoen blev taget – tryk på linket for at se lokaliteten på Kort