Hvis du ikke kan oprette forbindelse til din iPhone, iPad eller iPod touch.
- Sørg for, at din iOS- eller iPadOS-enhed har den nyeste kompatible software.
- Læs mere om, hvad du skal gøre, hvis kun en af dine AirPods virker.
- Åbn Kontrolcenter på din iPhone, iPad eller iPod touch, og sørg for, at Bluetooth er slået til.
- Anbring begge AirPods i opladningsetuiet, og tjek, at begge AirPods oplades. Læs mere om, hvad du skal gøre, hvis dine AirPods eller etuiet ikke kan oplades.
- Gå til Indstillinger > Bluetooth. Hvis dine AirPods er forbundet, skal du sørge for, at de er valgt som din lydenhed. Hvis de ikke er forbundet, skal du bare gå til næste trin.
- Luk låget, vent 15 sekunder, og åbn så låget igen. Tryk på indstillingsknappen på etuiet, og hold den nede i op til 10 sekunder. Statusindikatoren blinker hvidt, hvilket betyder, at dine AirPods er klar til at oprette forbindelse.
- Placer dine AirPods i etuiet, åbn låget på etuiet, og hold etuiet tæt på din iOS-enhed.
- Følg trinnene på iOS-enhedens skærm.
- Test dine AirPods. Hvis du stadig ikke kan oprette forbindelse, skal du nulstille dine AirPods.
Hvis du ikke kan oprette forbindelse til din Mac.
Hvis du bruger AirPods (2. generation), skal du sørge for, at din Mac har macOS 10.14.4 eller en nyere version. Hvis du bruger AirPods (1. generation), skal du sørge for, at din Mac har macOS Sierra eller en nyere version.
Vælg Apple-menuen –> Systemindstillinger, og klik på Bluetooth. Hvis dine Airpods vises på listen over enheder, men ikke kan oprette forbindelse, skal du fjerne dine AirPods fra listen:
- Vælg dine AirPods på listen over enheder.
- Klik på X til højre for dine AirPods.
Føj dine AirPods til listen over enheder igen i Bluetooth-indstillingerne:
- Anbring begge AirPods i opladningsetuiet.
- Åbn låget på opladningsetuiet i nærheden af din Mac.
- Vælg dine AirPods på listen over enheder, og klik på Opret forbindelse.
Test dine AirPods. Hvis du stadig ikke kan oprette forbindelse, skal du nulstille dine AirPods.
*Hvis dine AirPods ikke vises i Bluetooth-indstillingerne, skal du indstille dine AirPods med din Mac.