Læs om, hvordan du danner par med din Apple Pencil.
Før du begynder.
- Sørg for, at du har en Apple Pencil-model, der fungerer med din iPad.
- Du skal muligvis oplade din Apple Pencil, inden du kan bruge den.
Sådan parrer du din Apple Pencil (2. generation) med din iPad.
Sæt din Apple Pencil på det magnetiske forbindelsesstik på siden af din iPad på følgende måde:
Sådan parrer du din Apple Pencil (1. generation) med din iPad.
Tag hætten af, og slut din Apple Pencil til Lightning-stikket på din iPad.
Tryk på knappen Dan par, når den vises.
Når du har parret din Apple Pencil med din iPad, forbliver den parret, indtil du genstarter din iPad, sætter den i flytilstand eller parrer din Apple Pencil med en anden iPad. Du skal blot parre din Apple Pencil med din iPad igen, når du er klar til at bruge den.
Sådan gør du, hvis din Apple Pencil ikke kan parres med din iPad.
- Sørg for, at din Apple Pencil (2. generation) er placeret på midten af det magnetiske forbindelsesstik på den højre side af din iPad. Fjern hætten på din Apple Pencil (1. generation), og slut den til Lightning-stikket på din iPad.
- Genstart din iPad, og prøv at parre igen.
- Gå til Indstillinger > Bluetooth, og kontroller, om Bluetooth er slået til.
- Find din Apple Pencil under Mine enheder på samme skærmbillede. Hvis du kan se den, skal du trykke på . Tryk derefter på Glem denne enhed.
- Slut din Apple Pencil til din iPad, og tryk på knappen Dan par, når den vises efter et par sekunder.
- Hvis knappen Dan par ikke vises, skal du vente et minut, mens din Apple Pencil oplader. Derefter skal du prøve at tilslutte din Apple Pencil igen og vente, til du ser knappen Dan par.
- Hvis du stadig ikke kan se knappen Dan par, kan du kontakte Apple-support.